Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger.
1.1.
BK Auktion (herefter også benævnt “vi”, “os”) er en auktionsvirksomhed, der beskæftiger sig med online
salgsformidling af diverse varer, genstande og produkter via hjemmesiden www.bkauktion.dk
1.2.
Vilkårene og betingelserne (herefter “handelsbetingelser” og ’’vilkår’’) gør sig gældende mellem alle
privatkunder/individuelle brugere og virksomheder/organisationer (herefter “Kunden’’) og BK Auktion
(herefter samlet betegnet ’’parterne”). I enkelte sektioner af handelsbetingelserne skelnes der mellem
privatkunder/individuelle brugere og virksomheder/organisationer, idet lovgivningen og vilkårene i flere
henseender er forskellige for de to kundegrupper.
1.3.
I vilkår gældende for både Købere og Sælgere betegnes disse som Kunden.
1.4.
For at afgive et bud på en vare eller oprette et auktionsopslag, skal Kunden oprette en profil på
hjemmesiden. Ved oprettelse af en profil accepterer Kunden samtidig disse handelsbetingelser i sin
helhed, hvilket også fremgår ved profiloprettelse. Ved at oprette en profil på hjemmesiden accepterer
Kunden at være bundet af disse handelsbetingelser i deres helhed, og at Kunden som følge af
nærværende betingelser kan indgå aftaler med BK Auktion om køb og salg af varer på auktion.
1.5.
Hvis ikke Kunden vil acceptere handelsbetingelserne, skal Kunden undlade at oprette en profil på
hjemmesiden, alternativt kontakte os for at anvende auktionsplatformen på andre vilkår.
1.6.
Handelsbetingelserne beskrevet på denne side regulerer Kundens brug af og adfærd på hjemmesiden,
og det er derfor vigtigt, at Kunden både læser og forstår vores handelsbetingelser, inden der afgives
bud eller på anden forpligtende vis indgås aftale om auktionskøb- eller salg med os.
1.7.
Kunder skal være fyldt 18 år på tidspunktet for bud eller oprettelse af auktionsopslag.
1.8.
Virksomheder/organisationer skal være registrerede hos Erhvervsstyrelsen i Danmark eller den
tilsvarende myndighed i udlandet, for at kunne købe de varer, som vi har på auktion.
1.9.
Handelsbetingelserne udgør i sin helhed en aftale, som er gældende mellem Kunden og BK Auktion.
1.10.
For at gøre brug af vores auktionsydelser skal handelsbetingelserne læses, forstås og accepteres af
Kunden. Ved bud og endeligt køb af auktionsvarer samt oprettelse af auktionsopslag antages det
derfor, at Kunden har læst, forstået og accepteret disse handelsbetingelser.
1.11.
Ved at acceptere handelsbetingelserne accepterer Kunden samtidig at BK Auktion må kontakte Kunden
med andre tilbud, herunder SMS, telefonopkald, e-mail og brevpost, såfremt der er givet samtykke
hertil ved oprettelsen af en profil på hjemmesiden. Kunden kan til enhver tid fraskrive sig muligheden
for at blive kontaktet med tilbud, hvilket gøres ved at sende en mail til kontakt@bkauktion.dk med
emnefeltet ’’Afmeld’’.
2. Auktionens genstand.
2.1.
Alle varer og produkter på vores hjemmeside sælges som udgangspunkt som auktion og i
overensstemmelse med gældende lovgivning for køb på auktioner.
2.2.
Varer og produkter kan via hjemmesiden også sælges med en ’’køb nu’’-funktion. Denne funktion
reguleres af de almindelige købe- og obligationsretlige regler for private og virksomheder.
2.2.1.
Dette gør sig alene gældende mellem Køber og Sælger, idet BK Auktion kun er formidler.
2.3.
BK Auktion har som udbyder af en auktionsplatform alene en rolle som formidler af varer på auktion og
mellemmand mellem Kunden og Sælgeren.
2.4.
BK Auktion handler, agerer og eller formidler således ikke på vegne af en Sælger.
2.5.
Auktionerne foregår udelukkende som en online-/internetauktion, hvorfor Køber som udgangspunkt
ikke har mulighed for at besigtige varen inden bud afgives.
2.6.
De varer, der udbydes på auktionsplatformen kan og vil som udgangspunkt være brugte, og de har
derfor en karakter og art svarende til en brugt genstand. Dette betyder, at varerne kan være helt eller
delvist behæftede med fejl, slid og mangler, som kan være beskrevet og eller dokumenteret.
3. Auktionens proces.
3.1.
Sælger opretter varen via en profil og sørger for al dokumentation vedrørende den givne vare, som
Sælgeren måtte indestå med, herunder billeder, beskrivelser, kvitteringer, medfølgende garantier mv.
3.2.
Sælgeren fastsætter pris, herunder mindstepris og øvrige vilkår for auktionen, hvilket fremgår af det
enkelte auktionsopslag.
3.3.
Sælgeren kan fastsætte et sluttidspunkt på auktionen samt specifikke vilkår for afgivelse af bud på
varen, eksempelvis en forlængelse af sluttidspunktet. Auktionen kan dog ikke slutte før det først
fastsatte sluttidspunkt.
3.4.
Afviklingen af auktionen og detaljerne herfor kan løbende følges af Sælgeren og Kunden på både
auktionsopslaget og på de enkeltes profiler på hjemmesiden.
3.5.
Det er ene og alene Sælgeren, der bærer ansvaret for varer på auktion på hjemmesiden, hvilket
beskrives nærmere i pkt. 6. Som beskrevet agerer BK Auktion udelukkende som formidler via
auktionsplatformen.
3.6.
Når en Køber har afgivet et bud, er dette bindende for denne.
3.7.
Når auktionen afsluttes, vil BK Auktion kontakte Køber med oplysning om at vedkommende har vundet
auktionen. Der fremsendes herefter faktura til Køber.
3.8.
Inden for 30 dage fra endt auktion udbetales provenu til Sælger, fratrukket blandt andet salgssalær, jf.
pkt. 7.
4. Køber.
4.1.
Visse varer og produkter kan være forbeholdt privat eller erhverv. Dette anføres på de enkelte
salgsopstillinger.
4.2.
Det er Købers eget ansvar at byde på den korrekte vare, der passer til Køber som enten privatperson
eller erhvervsdrivende.
4.3.
Viser det sig at Køber har købt en vare denne ikke var berettiget til at købe og aflægge et auktionsbud
på, kan vi eller Sælger afvise et bud og eller vælge ikke at indgå en aftale om køb af den givne
auktionsvare.
4.4.
Et bud på en auktion er bindende og dermed forpligtende for den, der afgiver dette, på tidspunktet for
bekræftelse af buddet. Bekræftelsen sendes til Kunden umiddelbart efter buddets afgivelse.
4.5.
Risikoen for auktionsvaren overgår til Køber på tidspunktet for buddets bekræftelse som det vindende
bud.
5. Købers misligholdelse.
5.1.
Enhver misligholdelse fra Køber reguleres som udgangspunkt af de almindelige købe-, erstatnings- og
obligationsretlige regler samt øvrige danske retsregler på området.
5.2.
Såfremt Køber misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til den vundne auktion, er BK Auktion
berettiget rente i overensstemmelse med rentelovens regler herom.
5.3.
Enhver forsinkelse betragtes som væsentlig og dermed hævebegrundende for enten BK Auktion og
eller Sælger, over for Køberen.
5.4.
Væsentlig misligholdelse af aftale efter vunden auktion berettiger BK Auktion at udnytte
ophævelsesbeføjelsen ifølge køberettens regler.
5.5.
I tilfælde af væsentlig misligholdelse som beskrevet ovenfor, vil BK Auktion tilbyde auktionsvaren til
andre bydende, startende med det næsthøjeste bud, alternativt tilbydes varen til tredjemand.
5.6.
Ved nærværende tages der forbehold for, at det i visse situationer kan være nødvendiggjort af Købers
misligholdelse ved eksempelvis betaling eller levering, at BK Auktion foretager en konkret
dækningstransaktion, for ikke at lide unødigt økonomisk eller materiel skade som følge af
misligholdelsen.
6. Sælger.
6.1.
Enhver misligholdelse fra Sælgeren reguleres som udgangspunkt af de almindelige købe-, erstatningsog obligationsretlige regler samt øvrige danske retsregler på området.
6.2.
Sælgeren indestår ene og alene med det fulde ansvar for de genstande, der udbydes på auktion hos
BK Auktion. Sælgeren er forpligtet til at sørge for korrekte oplysninger, billeder og andet materiale i
deres enkelte auktionsopslag, i det omfang sådanne oplysninger haves.
6.3.
Ved anvendelse af auktionsplatformen, accepterer Sælgeren at indestå for at være i besiddelse af
komplet ejendoms- og råderet over den givne auktionsvare.
6.4.
I tilfælde af at Sælgeren ikke har ejendomsret eller råderet, kan Køber hæve handlen.
6.5.
Hvis en vare solgt på auktion er en kopivare eller en ulovlig forfalskning, kan Køber hæve købet.
6.6.
Har Sælgeren svigagtigt tilbageholdt væsentlige oplysninger om varen, anført forkerte oplysninger eller
har udarbejdet et auktionsopslag således, at dette er egnet til at vildlede, kan Køber hæve købet.
6.6.1.
Varerne på auktion er ofte brugte og vil således have karakter som sådan, eksempelvis slid- og
brugsspor, småskader og lignende, jf. pkt. 2.6.
6.7.
Såfremt ovennævnte gør sig gældende i en auktion hos os, tager vi forbehold for eventuel
tilbageholdelse af provenu og ethvert mellemværende mellem parterne og BK Auktion.
6.8.
Det er ikke tilladt for Sælgere at byde egne auktionsvarer op. I et sådant tilfælde lukkes auktionen og et
eventuelt køb kan hæves.
7. Salær, moms og gebyrer.
7.1.
Ved køb på auktion på platform tillægges et auktionssalær på 10%.
7.2.
Moms, auktionssalær og moms af salæret tillægges den endelige budpris.
7.3.
Der tages højde for eventuel momsfritagelse.
7.4.
Salær, moms og gebyrer vil fremgå på salgsopslaget såvel som den efterfølgende faktura.
8. Betaling.
8.1.
BK Auktion modtager alene betaling for auktionerede varer via den fremsendte faktura.
8.2.
Betalingen skal ske til det konto- og registreringsnummer, som fremgår af fakturaen.
8.3.
Vilkår gældende for betalingen, herunder men ikke begrænset til betalingsfrist, renter ved for sen
betaling mv., er anført på den enkelte faktura.
8.4.
Alle beløb er som udgangspunkt i danske kroner (DKK) og inklusive moms.
8.5.
BK Auktion opbevarer ingen betalingsoplysninger.
8.6.
Levering eller afhentning kan tidligst ske på det tidspunkt, hvor vi har registreret indbetalingen,
medmindre andet aftales individuelt og konkret med enten Sælger og eller os.
9. Levering og afhentning.
9.1.
Det er udgangspunktet for varer vundet på auktion, at Køber selv sørger for afhentning hos Sælger.
9.2.
Såfremt Sælger tilbyder levering eller andre øvrige vilkår gør sig gældende vedrørende levering eller
afhentning, vil dette fremgå af auktionsopslaget.
9.3.
Levering og afhentning af auktionsvarer er BK Auktion uvedkommende, og er således et forhold
mellem Køber og Sælger.
9.4.
Hvis afhentning skal ske hos BK Auktion, er det Købers eget ansvar at sørge for læsning, nedtagning
og lignende i forbindelse med afhentningen. BK Auktion antager intet ansvar for tings- og eller
personskader sket som led i afhentning.
9.5.
Hvis BK Auktion står for levering, vil der typisk ske afsendelse af auktionsvaren inden for 1 – 2
hverdage efter modtaget betaling.
9.6.
Leveringstiden afhænger af den givne auktionsvare, og vil oplyses i forbindelse den budvidende
Købers henvendelse. Dette dog med forbehold for eventuelle forsinkelser hos de samarbejdspartnere,
vi benytter til levering såvel som særlige omstændigheder generelt, eksempelvis force majeure,
udeblevne eller mangelfulde leverancer fra underleverandører eller andre årsager uden for BK Auktions
kontrol, jf. pkt. 20.
9.7.
Varer leveres kun inden for Danmarks grænser. Ved bestilling fra andre EU-lande skal Køber kontakte
vores kundeservice via vores hjemmeside med henblik på at finde en egnet leveringsmetode eller
angive en dansk postadresse hvortil varen kan sendes.
9.8.
Køber overtager risikoen for leverancen ved leveringen, og forsendelse sker for Købers regning og
risiko.
9.9.
BK Auktion er ikke og kan aldrig være ansvarlig for transportskader, og Køber er selv ansvarlig for at
tegne en eventuel særskilt fragtførerforsikring. Modtager Køber en beskadiget vare, hvor skaden er
sket under transporten, skal Køber straks kontakte fragtvirksomheden.
9.10.
Det er Købers ansvar at kontrollere produktet for defekter, skader mv. ved modtagelsen.
9.11.
Leveringsomkostninger kan oplyses ved forespørgsel vedrørende den givne vare på auktion.
9.12.
BK Auktion gør alene auktionsvarer tilgængelig på en bestemt lokation, og Køber har herefter ansvaret
for varen, ligesom Køber står for alle omkostninger i forbindelse med afhentningen, jf. Ab
Fabrik-bestemmelsen (EXW).
10. Reklamation.
10.1.
Reklamation over auktionsvarer er BK Auktion uvedkommende.
10.2.
Reklamation kan alene ske fra Køber til Sælger efter den gældende lovgivning.
10.3.
Der kan ikke rettes krav for fejl og mangler når Sælger er et konkurs- eller dødsbo.
10.4.
Læs eventuelt mere om reklamationsret på:
Danmark: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside (https://www.kfst.dk/)
11. Fortrydelsesret.
11.1.
Såfremt du som privatperson, og dermed forbruger, har købt en vare på auktion fra en virksomhed, er
der 14 dages fuld returret på varer solgt på auktion, medmindre andre aftaler herom foreligger.
Perioden på de 14 dage regnes fra den dag, hvor Køber modtager produktet.
11.2.
Returneringsomkostninger afholdes af Køber selv. Køber hæfter selv for eventuelle skader under
returtransport.
11.3.
Fortrydelse skal meddeles til BK Auktion senest 14 dage efter modtagelse. I tilfælde hvor varen skal
returneres, skal dette ske senest 14 dage fra tidspunktet, hvor fortrydelsen meddeles til os.
11.4.
Meddelelsen skal sendes via e-mail på: kontakt@bkauktion.dk. I meddelelsen skal det tydeligt og
klart fremgå, at fortrydelsesretten ønskes benyttet. Returnering af produkter kan ske til følgende
adresse, medmindre andet er aftalt med Sælgeren:
BK Auktion
Klimvej 14
9220 Aalborg Øst
Danmark
11.5.
Køber kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig
meddelelse herom til Sælger og BK Auktion.
11.6.
Hvis Køber har købt flere produkter i én købs- og auktionstransaktion hos os, har Køber mulighed for at
returnere ét eller flere produkter, selvom disse kun udgør en del af den samlede auktion. I disse tilfælde
refunderes leveringsomkostninger ikke.
11.7.
I tilfælde hvor auktionsvarerne leveres ad flere omgange, gælder de 14 dages fortrydelsesret fra
modtagelsen af de respektive delleveringer.
12. Returret og fortrydelse for virksomheder.
12.1.
Momsregistrerede virksomheder (erhvervskunder) har ingen returret eller ret til fortrydelse.
13. Returnering.
13.1. Efter at have meddelt BK Auktion om fortrydelse, skal Køber sende sit produkt retur uden unødig
forsinkelse og senest 14 dage efter anvendelsen af fortrydelsesretten. Køber skal selv afholde de
direkte udgifter i forbindelse med returnering og eventuel refundering af disse vil ske som beskrevet
ovenfor.
13.2.
Vi anbefaler, at produktet returneres i dets originale emballage, da det normalt giver den bedste
beskyttelse af produktet under transporten. Produktet bør være indpakket på forsvarlig vis i den
originale emballage, hvilket inkluderer indpakning i de originale elementer i emballagen.
13.3.
Køber skal returnere produktet i dets originale emballage for at undgå værdiforringelse.
13.4.
I tilfælde af at auktionsvaren beskadiges eller på anden vis værdiforringes eller hændeligt går tabt,
hæfter Køber for den pågældende vare.
14. Refundering.
14.1.
Fortryder Køber sit køb inden for den nævnte tidsfrist, refunderes købsprisen. Undtaget herfra er dog
alle tilfælde, hvor produktets værdi forringes, som beskrevet ovenfor.
14.2.
I tilfælde hvor Køber hæfter for produktets værdiforringelse eller direkte er skyld i værdiforringelsen,
fratrækkes denne købsprisen.
14.3.
Når Køber anvender fortrydelsesretten, foretages tilbagebetaling med samme betalingsform, som
Køber benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem BK
Auktion eller Sælgeren og Køber.
14.4.
BK Auktion forbeholder sig retten til at kunne tilbageholde refunderingen, indtil vi eller Sælger har
modtaget varen.
14.5.
I tilfælde af refundering, skal Køber fremsende bankoplysninger (reg.nr. og konto-nr.), så det aftalte
beløb kan tilbageføres. Idet oplysningerne ikke er følsomme og udelukkende skal bruges til
refunderingen, kan de risikofrit oplyses via e-mail til kontakt@bkauktion.dk
15. Databehandling.
15.1.
Du kan læse om, hvordan vi behandler vores Kunders data i vores privatlivspolitik.
16. Klage.
16.1.
Klager vedrørende BK Auktion, auktionsplatformen, hjemmesiden og eller andre forhold vedrørende en
auktion skal først og fremmest rettes til BK Auktion pr. e-mail kontakt@bkauktion.dk
16.2.
Vi sigter mod at løse klagen mellem de involverede parter, og søger altid indgået en mindelig løsning.
16.3.
Såfremt der ikke kan nås til enighed, har Køber mulighed for at rette klage til:
Forbrugerklagenævnet, Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://www.forbrug.dk/klagemuligheder-og-ankenaevn/
16.4.
Som forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan klager indgives via EU
Kommissionens online platform for klager: https://ec.europa.eu/consumers/odr/
16.5.
Ved indgivelse af en klage på sidstnævnte, skal vores e-mailadresse oplyses:
kontakt@bkauktion.dk
17. Forbehold.
17.1.
BK Auktion tager forbehold for eventuelle fejl i tekst, priser, illustrationer, fotos, billeder,
lagerbeholdninger, katalognumre mv. Vi tager ligeledes forbehold for udsolgte varer, restordrer,
forsinkelser, ændringer i valutakurser, Køberes fejlbestillinger samt systemfejl.
17.2.
Førnævnte fejl kan udelukkende henføres til Sælgeren, som anvender hjemmesiden til auktion af varer
og produkter.
17.3.
Fejlbrug, misbrug og anden uberettiget anvendelse af hjemmesiden og auktionsplatformen kan aldrig
tilskrives BK Auktion.
18. Ændringer.
18.1.
BK Auktion kan til enhver tid ændre sine handelsbetingelser ensidigt uden at oplyse Kunden herom.
18.2.
Det er alene besøgendes og brugeres, herunder Købere og Sælgere, ansvar til enhver tid at være
ajourført med disse handelsbetingelser og anvende hjemmesiden i overensstemmelse med blandt
andet bestemmelserne om adfærd på hjemmesiden.
19. Ansvarsfraskrivelse.
19.1.
BK Auktion fraskriver sig alt ansvar for så vidt angår indhold, tekst, design, artikler, ydelser og
produkter, og priser samt alle dertil hørende og følgende tab, mangler m.m., som indirekte eller direkte
kan skyldes eller decideret kan tilregnes selvstændigt virkende tredjemænd, udviklere, hjemmesiden,
Sælger eller som opstår i forbindelse med disse, på www.bkauktion.dk.
19.2.
BK Auktion kan ikke holdes ansvarlig for garantier og faktiske-, retlige-, funktions-, system- eller
rådighedsmangler i forlængelse af det førnævnte.
19.3.
Der tages forbehold for fejl, herunder tekniske, juridiske, prismæssige, indholdsmæssige fejl o.l., som
måtte findes eller opstå på hjemmesiden og eller i de af BK Auktion leverede ydelser.
19.4.
BK Auktion fraskriver sig ansvar og indirekte såvel som direkte tab ved anvendelsen af de auktionerede
varer og produkter, og dette kan aldrig henregnes BK Auktion som fejl eller forsømmelse. Alt ansvar i
forbindelse med varer auktioneret på hjemmesiden, herunder købe- og erstatningsretligt ansvar, er BK
Auktion uvedkommende. Dette ansvar er udelukkende og fuldstændigt hos den part, der
bortauktionerer varer hos os.
19.5.
BK Auktion kan ej heller under nogen omstændigheder blive holdt ansvarlig for indirekte tab, herunder
avancetab, følgeskader, tids- og driftstab mv.
19.6.
Ved Kundens fordringshavermora og andre til Kunden relaterede forhold, hæfter BK Auktion ikke for fejl
og mangler i noget omfang, som beskrevet i pkt. 4 og pkt. 5.
20. Force majeure.
20.1.
Ingen parter i formidlings- og eller forretningsforhold med BK Auktion skal i henhold til
handelsbetingelserne eller i øvrigt være ansvarlig over for den anden part, hvis ansvaret skyldes
forhold, der ligger uden for partens rimelige kontrol.
20.2.
BK Auktion kan aldrig hæfte for eller blive holdt ansvarlig for begivenheder, som har karakter af force
majeure. Ansvarsfriheden herfor består, så længe force majeure består.
20.3.
Som force majeure anses forhold, der er uden for BK Auktions kontrol, og som BK Auktion ikke burde
eller kunne have forudset ved aftalens indgåelse. Af ikke-udtømmende eksempler på force majeure kan
nævnes usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk, hackerangreb i
elektroniske systemer, nedbrud, oprør, valutarestriktioner, beslaglæggelse, arbejdsstridigheder- og
strejker, ansattes handlinger m.v. BK Auktion kan i henhold til købsaftalen aldrig anses for ansvarlig
over for den anden part for forhold, der ligger udenfor partens kontrol, og som BK Auktion ikke ved
indgåelsen burde eller kunne have taget i betragtning samt deslige ej heller var eller er nærmest til at
bære risikoen for.
21. Lov og værneting.
21.1.
Enhver tvist der udspringer af anvendelsen af BK Auktions formidling på auktion eller heraf følgende
tvister, herunder disse handelsbetingelsers omfang eller gyldighed, skal indbringes for Byretten i
Aalborg som værneting som første instans, og det er dansk rets almindelige erstatnings-, købe-, og
obligationsretlige regler der skal regulere en eventuel tvist eller deslige ansvarspådragende handlinger.
21.2.
Såfremt en tvist vedrører kategorisering af fejl, opfyldelse af servicemål, anvendelsen af Ydelse(r) eller
lignende, forsøges tvisten i første omgang afgjort ved forhandling og dernæst meditation mellem
parterne. Hvis enighed ikke kan opnås, skal fremgangsmåden i pkt. 21.1. følges.
© 2024 BK Auktion